Miljøzone / miljømærkat

<span lang="da">Hvad skal bilejere fra udlandet være opmærksom på? </span>

I talrige tyske byer er der blevet oprettet miljøzoner med det formål at reducere luftens belastning med finstøv og kvælstofdioxid. En miljøzone er markeret med færdselstavler og en speciel kendetegning. For kendetegningen af motorkøretøjer med en mærkat (på indersiden af forruden) samt tildelingen af den rigtige mærkat til køretøjet er der fastsat bestemmelser i forordningen om kendetegning af motorkøretøjer med et ringe bidrag til belastning med forurenende stoffer (kendetegningsforordningen). Mærkaten er gyldig i alle miljøzoner i Tyskland.

Det tyske miljøministerium giver et overblik over miljøzoner i Tyskland på: www.env-it.de/luftdaten.

Derudover stiller de forskellige byer vigtige informationer vedrørende deres miljøzone (størrelse, dispensationer, service, praktiske henvisninger) til rådighed på deres internetsider.

Forureningsgrupper

De forurenende stoffer er inddelt i grupper, som adskiller sig fra hinanden med hensyn til højden af køretøjernes partikeludstødning, og de kendetegnes med mærkater i forskellige farver:

• rød for forurenende stoffer gruppe 2,
• gul for forurenende stoffer gruppe 3
• og grøn for forurenende stoffer gruppe 4.

Kun køretøjer med sådanne kendetegnede mærkater må køre ind i de forskellige miljøzoner. Kun den bilist, som ønsker at køre ind i en miljøzone, har altså brug for en tilsvarende mærkat på sin bil. Der er derimod ikke brug for en mærkat for overhovedet at måtte køre ind på staten Tysklands område.

Hvilke køretøjer, der falder ind under hvilken forureningsgruppe, er i forenklet form fastlagt i § 6 i kendetegningsforordningen. Hvis man i køretøjets papirer ikke kan finde oplysninger om det europæiske udstødningsgastrin, gælder datoen for køretøjets første indregistrering. Hvis et køretøj med dieselmotor senere udstyres med et partikelreduktionssystem (PRS), f.eks. et partikelfilter, kan man som regel komme op i den næst højere forureningsgruppe. Det trin, som man er kommet op på ved en senere montering (fastlagt i kendetegningsforordningen), skal dokumenteres på grundlag af værkstedets skriftlige erklæring. Køretøjer med en drivmekanisme uden forbrændingsmotor (f.eks. el-drevne biler) falder ind under forureningsgruppe 4 og får en grøn mærkat.

Udstedelsessteder for mærkater

Udstedelsessteder er indregistreringsmyndigheder eller de i henhold til delstatslovgivning ellers kompetente myndigheder samt de myndigheder, som er anerkendt til udførelse af udstødningsgasundersøgelser (bilværksteder, tankstationer med værksted og overvågningsorganisationer som f.eks. Dekra og TÜV, i givet fald ligeledes overvågningsorganisationernes repræsentationer i udlandet).

Mærkaterne kan ved forevisning af køretøjets papirer fås på alle de nævnte udstedelsessteder.

Det er også muligt at bestille mærkaterne hos en af de ovennævnte udstedelsesmyndigheder, inden man vil køre ind i et område med en miljøzone. Køretøjets papirer (principielt uden attestation) kan forelægges via fax, e-mail (indscannet dokument) eller i kopi sendt med posten. Mærkaten fremsendes med posten. På udstedelsesstederne ligger gebyrerne på mellem 5 og 10 euro. Ved fremsendelse kan der opstå højere gebyrer, inklusive porto.

Dispensation for pligten til at føre en mærkat er mulig i henhold til § 1, stykke 2 og bilag 3 til § 2 stykke 2 i kendetegningsforordningen. Det er ikke tilladt at køre ind i en miljøzone uden mærkat eller uden dispensation (der opkræves bøder).

Overblik over indplacering af biler i de forskellige forureningsgrupper (i enkelte tilfælde kan der forekomme afvigelser):

• Български
• Česky
• Deutsch
• Eesti
• English
• Español
• Français
• Ἑλληνικός
• Hrvatski
• Italiano
• Latviski
• Lietuvių
• Magyar
• Polski
• Português
• Русский
• Român
• Slovenščina
• Srpski
• Suomi
• Svenska
• Türkçe

• www.uba.de: Oversigt over miljøzoner i Tyskland
• BMU-Themenliste: Finstøv